Seam-position: Aligned, Nearest, Random og Rear

Hver ikke-kontinuerlig væg i et 3D-print skal starte og stoppe et sted, og det start/stop-punkt — seamen — efterlader altid et lille synligt mærke. Seam-positionen styrer, hvor det mærke ender, og Bambu Studios standard er et ægte kompromis snarere end det bedste valg til alle modeller.

Mulighederne, og hvad de faktisk gør

• Aligned (Bambus standard: aligned) stabler seams nogenlunde oven på hinanden op ad Z-aksen, så der opstår én synlig lodret linje i stedet for tilfældigt spredte mærker. Det er et ægte kompromis: konsistent og forudsigeligt, men den ene linje er den mest synlige artefakt på en ellers ren model, hvis den lander et iøjnefaldende sted.
• Nearest minimerer travel-afstanden ved at starte hvert lags væg dér, hvor dysen allerede befinder sig — hurtigst at printe, men seamen vandrer uforudsigeligt hen over overfladen fra lag til lag, hvilket kan se værre ud end en konsistent linje på et uheldigt sted.
• Random spreder bevidst seamen, så intet enkelt punkt på modellen får et koncentreret mærke — det bedste valg, når hele overfladen skal se ensartet ren ud, og ingen enkelt seam-linje kan accepteres.
• Rear tvinger hver seam om på bagsiden af modellen i forhold til dens orientering på pladen — det rigtige valg, når du selv styrer modellens endelige orientering og kan garantere, at "bagsiden" er den side, ingen kigger på.

Konsekvenser for styrken, ikke kun udseendet

En seam er en reel diskontinuitet i væggen, ikke kun en kosmetisk — vægloopet stopper og genstarter fysisk dér, hvilket giver et lille, lokalt svagt punkt. Med Bambus standard på 2 vægloops betyder det som udgangspunkt to separate genstartspunkter stablet samme sted på hvert lag (ét pr. loop), når seam-positionen er Aligned — for et rent dekorativt print betyder det aldrig noget. For en mekanisk belastet del bliver valget af seam-position en styrkebeslutning, ikke kun et spørgsmål om udseende: at pege alle seams mod den side, der belastes mindst (eller sprede dem med Random, så ingen enkelt Z-højde bærer en koncentreret stak af svage punkter) kan betyde mere end infill-tætheden for dele, der fejler langs én synlig linje.

Vælg pr. print, ikke én gang globalt

• Udstillingsmodeller med én skjult side: Rear, orienteret så seamen vender væk fra den vinkel, modellen ses fra.
• Udstillingsmodeller uden skjult side (f.eks. en figur, der ses fra alle vinkler): Random — ingen enkelt synsvinkel fanger et koncentreret mærke.
• Funktionelle dele under retningsbestemt belastning: Rear eller en manuelt placeret seam, peget mod den mindst belastede flade — behandl det som en styrkebeslutning.
• Hurtig prototyping, hvor udseendet er helt ligegyldigt: Nearest, for den lille gevinst i printtid.

Hvis en seam viser sig som mere end en tynd linje — en bule, et hul eller en konsekvent klump — er det som regel et problem med over-/underekstrudering eller retraction, der følger seamen, ikke et seam-positions-problem; se guiderne om overekstrudering og retraction.